På den attraktive landtange, Holmsland Klits smalleste sted ligger dette dejlige sommerhus i træ fra 1990 med bl.a. swimmingpool (4 x 3,3 x 1,4), spa og udendørs sauna. Huset ligger på en klitgrund kun 100 m fra Vesterhavet. Til huset hører et stort, til dels overdækket terrasseareal med diverse havemøbler. Indvendig er vægge og lofter beklædt med ludbehandlet træ. Trægulv i stue, køkken gang og i værelserne. Huset indeholder en pool-afdeling med swimmingpool og 2-pers. spa. Fra pool-afdelingen er der direkte adgang til bruseniche og gæstetoilet. Endvidere findes et godt badeværelse med gulvvarme, bruseniche samt vaskemaskine og tørretumbler. I køkkenafdelingen,
som er kombineret med stuen, findes bl.a. kogeø, opvaskemaskine, mikrobølgeovn og fryser. Den hyggelige opholdsstue er udstyret med brændeovn samt TV med parabol (digital). Huset indeholder endvidere 4 gode soveværelser; heraf 2 med dobbeltsenge og 2 med hver 2 enkeltsenge. Af yderligere udstyr kan gratis trådløs internetforbindelse (egen computer medbringes), barneseng samt høj barnestol nævnes og der er installeret energibesparende varmepumpe. Udendørs er der sandkasse til børnene. Et dejligt sommerhus - velegnet til såvel 1 som 2 familier, beliggende ud til et fredet, naturskønt klitområde.
Bemærk: Ingen udlejning til ungdomsgrupper, hvor alle er 15-25 år.
Rygning ikke tilladt. Ved overtrædelse af forbuddet opkræves et gebyr på minimum DKK 3.000,-.
Copyright: Sol og Strand Feriehusudlejning A/S