Et stort sommerhus med multibane ved Houstrup Strand
Hvis du skal samle hele familien til et weekendophold, eller hvis flere familier vil holde ferie sammen, er dette hus det rette valg! Her er der plads til op til 30 personer fordelt på 12 soveværelser. Sommerhuset ligger ved Houstrup Strand i Vestjylland, perfekt for udflugter til Legoland, Museet Tirpitz og Vestjyllands mange andre attraktioner.
I dette sommerhus kan du nyde dit eget private, indendørs vandland. Den 23 m2 store swimmingpool med modstrømsanlæg, vandrutsjebane og en romersk trappe står til din rådighed, således du kan bade så tit du ønsker det. Udover swimmingpoolen findes der også et stort spabad og en sauna i swimmingpool-afdelingen.
For dig, der elsker spil, er aktivitetsrummet et populært valg! Her kan du f.eks. spille bordtennis, billard, bordfodbold og dart. Sommerhuset er det perfekte sted til at fejre fødselsdage, konfirmationer eller lignende arrangementer. I aktivitetsrummet findes der også en bar, således der er mulighed for at servere kolde drikkevarer til dine gæster. Sofaafdelingen er placeret foran fjernsynet, hvor der også findes PlayStation 4. Så der er alt i alt masser af underholdningsmuligheder for alle.
I det rummelige køkkenalrum er der rigelig plads til alle. Her finder du et ekstra stort og elegant køkken, der er fuldt
udstyret så der kan tilberedes mad til mange mennesker. Med en dobbelt opvaskemaskine, to ovne, to kogeplader, to håndvaske og masser af køleskabsplads kan maden tilberedes uden problemer. Kogeøen forbinder køkkenet med resten af rummet, så dem, der står for madlavningen, kan være en del af selskabet.
De 12 soveværelser er opdelt i 4 separate soveområder, med hver sit badeværelse. I alt har sommerhuset 5 badeværelser. De resterende 6 sovepladser fordeler sig på 2 hemse, som ligger i forbindelse med aktivitetsrummet. Hemsene er ofte populære blandt børn og unge.
Sommerhuset byder på et stort udendørs legeområde og en multibane, som deles med nabohusets gæster, og her er der underholdning for store og små. Der er alt fra gynger, legetårn med rutsjebaner og klatrestativer til den rummelige multibane. Banen er dækket med kunstgræs og kan anvendes til en række sportsgrene, herunder fodbold, basketball, fodtennis, volley og badminton.
Ved legepladsen er der opsat borde og bænke, hvor tilskuere og ikke mindst spillerne kan nyde en forfriskning. Udover dette har sommerhuset sin egen nedgravede trampolin i haven for ekstra sjov og leg.
Sidst men ikke mindst, er der opsat en ladeboks til elbil med 5 meter fastmonteret kabel til Type 2 stik og en lade-effekt på 11 kW i timen.
Bemærk: Ingen udlejning til ungdomsgrupper, hvor alle er 15-25 år.
Rygning ikke tilladt. Ved overtrædelse af forbuddet opkræves et gebyr på minimum DKK 3.000,-.
Copyright: Sol og Strand Feriehusudlejning A/S